Jagten på julevinen - afsnit 3

Vi er selv ret vilde med Brunello di Montacinos vine – både Rosso di Montalcino og Brunello er helt oplagte vine til de danske ganer.

Vores første tanker om vores firma, blev født sidste år, efter vi mødte Gemma og hendes far på deres lille vingård lige sydvest for Montalcino. Gemmas gejst og fortællelyst brændte sig ind i vores tanker. Vores vineventyr med import af vine fra mindre familieejede vingårde, begyndte at tage form.

I år genbesøgte vi Gemma og hendes far, for måske at få hendes vine med hjem til salg i Danmark. Desværre er der allerede andre i Danmark, der har fået samme tanke og da San Carlo har så lille en produktion, ønskede hun ikke endnu en importør i Danmark. Vi må altså, når den tid kommer, på jagt efter en anden lille producent i dette område. Dem er der heldigvis rigtig mange af.

Da vi denne gang på vores rejse bor lidt længere sydpå i Maremma området, har vi været nysgerrig på de lokale vine, som var ret ukendte for os. Området har de senere år udviklet sig meget på vinfronten og blev i 2011 opgraderet IGT/IGP til DOC/DOP. Vi besøgte en større vingård ved siden af os og bagefter ved en snak med vores udlejer Ricardo anbefalede han en lille vingård, hvor hans kammerat Federico – ifølge ham - laver rigtig gode vine på en lille familiegård.

Det måtte vi undersøge, så vi besøgte Federico og hans far Edo tidligere på ugen. Federico (som i øvrigt er tidligere professionel fodboldspiller) er nu 3. generation på Podere Poggio Bestiale, som ligger smukt på toppen af et bjerg med udsigt ud over området og kysten ved Argentario.

Familien er ved at udvikle og bygge et nyt sted til produktion og formidling af deres vine. Vi fornemmede en familie med ambitioner og ønske om at formidle deres vine på den bedste måde. En familie med passion for deres vine og dette sted.

Deres hvide Vermentino er en rigtig dejlig og frisk vin, som vil egne sig til en varm sommerdag i Danmark.

De producerer tradionelle rødvine for området for eksempel på ciliegiolo-druen – både i sin rene form og blandet med alicante, cabernet sauvignon og/eller merlot. Og selvfølgelig vine med den for toscana uundværlige sangiovese.

Særlig fin var historien, Edo fortalte om deres topvin Bracconaia IGT. 15 %

I 2003 to år efter, at de havde omlagt produktionen fra primært konventionelt landbrug med en mindre vinproduktion, til en ren vingård, var høsten god og omfangsrig. Da de kun havde et begrænset antal kurve at høste i, gjorde dette, at de ikke kunne høste alle druer inden for den normale periode. Gode råd var dyre. De udvalgte derefter markerne med de bedste druer, som pænt måtte vente 14 dage, før de blev høstet. Vinen, der kom ud af denne høst, blev første generation Bracconaia. En meget struktureret vin med højt tanninindhold med en meget afbalanceret lang eftersmag – for os synes den i retning af Amarone-vinene. Opstået ved et tilfælde, men denne vin produceres nu i særlige årgange, med optimale forhold. En ret særlig vin, som far og søn er meget stolte af. Federico har en samling med alle årgangene, der er produceret.

Vi smagte deres vine og nød snakken om vinproduktionen. Som vi allerbedst snakkede rejste Edo sig op. Nu var det til til at smage på årgang 2020 fra tønden. Vinen skulle på flaske i den kommende uge. Det bliver en god årgang!

Hvilken årgang er så bedst, spurgte vi? Det er 2015 sagde Federico. Nej, sagde Edo, det er 2007 og den har du jo også i din samling. Han havde dog ikke smagt den, da han i 2007 kun var 9 år….

Vi kom derfra med en enkelt årgang 2015 og nogle lidt nyere 2018.