Nyt: Alderstjek ved køb af alkohol online

Cotés du Rhöne, Gigongas, Vinsobres og Châteauneuf-du-Pape

oprettet d. under AcourA vin vinrejse Forår 2023

Cotés du Rhöne, Gigongas, Vinsobres og Châteauneuf-du-Pape
Cotés du Rhöne, Gigongas, Vinsobres og Châteauneuf-du-Pape
Cotés du Rhöne, Gigongas, Vinsobres og Châteauneuf-du-Pape

Onsdag den 1. marts gik turen mod Côtes du Rhônes igen. Målet var først Gigondas. Selvfølgelig var vi ”Nødsaget” til at komme her forbi når vejen til vores egentlige mål gik lige forbi Gigondas.

Gigongas er en flot mindre vin by.  Der var ikke så meget liv den dag vi var forbi, men vinsmagning blev det til. 

Vi må sige at Gigongas er et meget flot og spændende vinområde som vi kun kan anbefale andre vininteresserede personer at besøge.  Flot og fantastisk by og masse af vine at smage og købe.

Vi startede med en gåtur rundt i byen og fik vores motion, på vej mod toppen af byen. Fantastisk udsigt. Da vi kom ned igen var det tid til at besøge et sted og smage på de herlige vine. 

Lækre vine og et par flasker med hjem fra Gabriel Meffre, Domaine de Longue Toque, samt forbindelser til måske fremtiden.  

Så gik turen videre til målet for den dag, for at se om det var her vi skal importere Côtes du Rhônes fra - Domaine du Moulin. Vi blev vel modtaget, smagte de forskellige vine. Vi har nu lært at spytte ud og hælde det sidste væk. Vi skal jo også køre.  Efter en længere snak med ejeren om os, dem og import til Danmark, skulle vi ned og se deres fantastiske vinkælder. De havde deres egen store vinsamling fra mange forskellige vinområder i Frankrig, stort set alle de store vine. Vine de gennem livet har samlet og drikker med venner. Sikke en samling.  Det var endnu en oplevelse og en kontakt, der måske bliver til vinimport hos os.

 

 

Overnatning og torsdag gik turen så mod vores næste sted at udforske. Camargue, Vins des Sables. Hvor vi skulle have 3 overnatninger. Inden vi nåede dertil, skulle vi lige forbi Chateauneuf du Pape. Dette steds vinmarker er meget forskelligt fra mange andre. Der er så mange sten på markerne og de bruger stenene aktivt i dyrkning af vin. Stenene bliver flere steder lagt rundt omkring planterne, således stenene kan afgive varme om aftenen, således jorden kan opvarme vinplanten efter solen er væk.

 

Igen kom der lidt flasker med hjem til privaten.  Vi nøjes med 2 dejlige flasker.

Så nåede vi til Camargue.  Læs om det i næste blog.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Privatlivspolitik Cookiepolitik